# Opsæt levering

For at Cofinal kan sende dine ordrer, skal Cofinals forsendelsesrater på din
leveringsprofil i Shopify. Opsætningen foregår to steder: du vælger raterne i
Cofinal-dashboardet, og du angiver transittiden i Shopify.

## I Cofinal-dashboardet

1. **Åbn Levering** i dit dashboard.
2. **Vælg leveringsprofilen**, Cofinal skal tilføje forsendelsesrater til.
3. **Afmærk raterne**, dine kunder skal kunne vælge ved checkout.

*Illustration: Levering-siden i dashboardet med leveringsprofilen Standard valgt og de to forsendelsesrater GLS Pakkeshop og GLS Hjemmelevering afmærket.*

Levering

Leveringsprofil

Standard

GLS Pakkeshop
Leveret til nærmeste pakkeshop · 1-2 hverdage

GLS Hjemmelevering
1-2 hverdage

*Vælg leveringsprofil og de rater, dine kunder skal kunne vælge ved checkout.*

Efter gem opretter Cofinal en klargøringslokation i din Shopify-butik og tilføjer
en zone med navnet 'Denmark Cofinal' til den valgte leveringsprofil. Zonen får de
forsendelsesrater, du valgte. Tre ting må du ikke ændre i Shopify:

- Zonen med navnet 'Denmark Cofinal'
- Lokationsgruppen under Cofinal-lokationen: Cofinal leverer kun til Danmark, så der må ikke tilføjes flere zoner
- Navnene på forsendelsesraterne

## I Shopify

Transittiden kan ikke angives automatisk, så den skal du selv sætte i Shopify:

1. **Find leveringsprofilen** i Shopify og åbn dens forsendelsesrater.
2. **Tilføj transittid '1-2 hverdage'** til hver af raterne.
3. **Sæt priserne.** Cofinal opretter raterne med en startpris, men prissætningen er din: ændr prisen, tilføj betingelser (f.eks. gratis fragt over et bestemt beløb) eller opsæt trinvis prissætning.

## Hvornår afsendes ordrer?

Vi afsender hverdage. En ordre, der er bestilt efter kl. 15:00, afsendes næste
hverdag; er den bestilt efter fredag kl. 15:00, bliver den afsendt mandag. Vi
afsender ikke på helligdage.

GLS leverer inden for 1-2 hverdage til pakkeshop eller hjemmelevering.

## Skal du ændre noget senere?

Du kan altid ændre profilvalg og rater under
Levering i dit dashboard. Tilføjer eller
fjerner du en rate, gemmer du på samme måde: det, der er afmærket, er det, der
ligger på profilen.

## Ofte stillede spørgsmål

### Hvornår afsendes ordrer hos Cofinal?

Vi afsender hverdage. En ordre, der er bestilt efter kl. 15:00, afsendes næste hverdag; er den bestilt efter fredag kl. 15:00, bliver den afsendt mandag. Vi afsender ikke på helligdage, og GLS leverer inden for 1-2 hverdage til pakkeshop eller hjemmelevering.

### Skal du ændre noget senere hos Cofinal?

Du kan altid ændre profilvalg og rater under Levering i dit dashboard. Tilføjer eller fjerner du en rate, gemmer du på samme måde: det, der er afmærket, er det, der ligger på profilen.
