Hos Cofinal betaler du for dit forbrug: ordrehåndteringer og afsendelser, returneringer og opbevaring. Betalingen trækkes automatisk på dit betalingskort, enten når dit forbrug når din beløbsgrænse, eller senest hver 7. dag.

Hvornår trækkes betalingen?

Når dine varer bliver behandlet (afsendelse, returnering) eller opbevaret natten over, påløber der omkostninger på din konto hos Cofinal. Beløbsgrænsen er det beløb, du kan bruge for, inden vi trækker betaling. Når grænsen nås, bliver det påløbne beløb automatisk trukket på dit betalingskort om morgenen mellem kl. 06 og 09. Dine omkostninger kan derfor godt overstige beløbsgrænsen, indtil betalingen trækkes næste morgen. Alt, der er påløbet siden sidst, betales i ét samlet træk.

Beløbsgrænse Betaling trækkes
Forbruget stiger, til beløbsgrænsen nås. Næste morgen trækkes betalingen, og forbruget starter forfra.

Hvordan bliver beløbsgrænsen hævet?

Når du starter hos Cofinal, er din beløbsgrænse 200 kr. ekskl. moms. Hver betaling, der gennemføres til tiden, hæver grænsen, så den følger dit forbrug. Se det som en måde at opbygge en god betalingshistorik. Grænsen kan også falde igen, hvis dit forbrug falder, eller hvis betalinger fejler. Målet er, at en normal uge ender i én samlet ugentlig betaling, hvor beløbsgrænsen kun er et sikkerhedsnet.

Hvor ofte trækkes der betaling?

Der går maksimalt 7 dage mellem dine betalinger. Hver gang der trækkes betaling, uanset om det sker ved beløbsgrænsen eller efter 7 dage, starter intervallet forfra.

Hvor kan du se dit forbrug?

Du kan altid se dit aktuelle forbrug, ned til den enkelte ordre, under fakturering i dit dashboard. Forbrugslinjen dér viser beløbet inkl. moms. Alle priser er ekskl. 25 % moms, og momsen specificeres på hver faktura.

Hvad sker der, hvis betalingen fejler?

Kan beløbet ikke trækkes, for eksempel fordi dit kort er udløbet, sætter vi nye afsendelser på pause, indtil betalingen er gennemført. Herefter fortsætter alt automatisk, og allerede afsendte ordrer påvirkes ikke.

Vil du vide hvordan en faktura ser ud?

Faktura