En vareopfyldning fortæller Cofinal, hvilke varer der er på vej til lageret, og hvordan forsendelsen genkendes.

Din første vareopfyldning må gerne være lille: send en delmængde, se hele flowet, og send mere i næste vareopfyldning.

1. Når du bestiller hos leverandøren

Efter du har bestilt dine varer:

  1. Opret en kladde til vareopfyldningen.
  2. Tilføj alle ordrens varer og mængder fra en liste over dine produkter i Shopify.
  3. Udfyld stregkode (EAN) for alle varerne, hvis du ikke allerede har udfyldt dem i Shopify.
Vælg varerne fra din Shopify-butik i produktvælgeren.

Stregkoden skal sidde tydeligt på salgsemballagen, så vi kan scanne den. Der er ikke krav til typen: EAN, UPC og hjemmelavede stregkoder virker. QR-koder understøttes ikke endnu. Vi anbefaler, at stregkoden er unik blandt dit produktkatalog, men det er ikke strengt nødvendigt.

Varens dimensioner må ikke overstige 36 × 26 × 26 cm, og vægten må ikke overstige 4,5 kg.

Produktkrav
Udfyld stregkode og antal for hver vare.

Du kan redigere din vareopfyldning, indtil den bliver modtaget.

2. Når leverandøren har afsendt ordren

Når ordren er afsendt og du er blevet informeret om trackinginformation, skal du tilføje trackingnummer og fragtselskab til din vareopfyldning i dashboardet. Det er sådan, vi genkender din forsendelse.

  1. Åbn vareopfyldningen i dashboardet.
  2. Tilføj trackingnummer og fragtselskab for hver pakke.

Din vareopfyldning bliver nu markeret som aktiv. Dine varer får opdateret deres lager, så den forventede mængde vises som 'på vej' i Shopify.

Trackingnummer og fragtselskab skal være tilføjet, inden vareopfyldningen kan modtages og varerne kan komme på lager.

Tilføj trackingnummer og fragtselskab for hver pakke, når leverandøren har afsendt ordren.

3. Efter ankomst

Når dine varer er ankommet vil vi modtage dem og hver enkelt vare vil gennemgå kvalitetskontrol. Er der skader på et produkt tager vi et billede og du kan bedømme om varen er salgsklar eller beskadiget i dashboardet. Når kvalitetskontrollen er færdig ligger modtagelsesrapporten klar så du kan gennemgå den. Varerne er tilgængelige til salg senest én hverdag efter ankomst.

Kvalitetskontrol
Modtagelsesrapporten viser forventet og modtaget antal pr. vare, og skader dokumenteres med fotos.

FAQ

Koster modtagelse noget?

Nej, modtagelse koster ikke noget. Se Priser.

Skal hvert trackingnummer have sin egen vareopfyldning oprettet?

Nej, du kan tilføje mange trackingnumre til samme vareopfyldning. Hver indkøbsordre bør have sin egen vareopfyldning oprettet.

Modtager I containere?

Nej, vi modtager ikke containere.

Skal pakkerne eller pallerne, jeg sender, være markeret på en speciel måde?

Nej, de skal ikke markeres på en speciel måde. Hver løs pakke og hver palle skal have sin egen fragtlabel.

Bruger I byttepaller?

Ja, vi bruger byttepaller.

Hvem betaler for fragt og told på forsendelsen til Cofinal?

Ikke Cofinal. Vi er ikke importør og betaler hverken fragt, told eller afgifter på dine indkøb. Din leverandør skal sende fortoldet (DDP, Delivered Duty Paid: leverandøren betaler told og afgifter, så forsendelsen ankommer fortoldet).